Er din hest dehydreret? (2024)

Hestens grovfoder betegnes ofte som det mest essentielle i hesten fodring, men noget vi glemmer, er at hestens allervigtigste næringsstof faktisk er vand.

Ser man helt grelt på det, så kan en hest overleve op til en måned uden tildeling af foder/grovfoder, mens den kun kan klare 5 dage uden vand. Disse scenarier er selvfølgelig ekstreme, og kun noget der yderst sjældent ses i moderne hestehold. Men det belyser vigtigheden af væske, for hestens trivsel, og evne til at kunne fungere i kroppen, og ikke mindst vigtigheden heraf, når vi ønsker at hesten skal kunne præstere.

Dehydrering er en betegnelse for at hestens krop ikke indeholder tilstrækkeligt væske, til at kunne fungere optimalt.

Hesten mister væske fra kroppen via sved, udåndingsluft, afføring, urin og særligt ved diarré. Over en tredjedel af hestens krop består af vand.

Hestens vigtigste næringsstof er altså vand, og det er vigtigt at hesten altid har friskt og rent drikkevand til rådighed. Vandbaljer på folden bør rengøres jævnligt, og du bør sikre dig at en eventuel vandkop i boks eller på fold tildeler vand med tilstrækkeligt tryk. Vandkoppen skal mindst give 8 liter vand i minuttet. Dette kan du kontrollere ved at holde en spand under vandkoppen, og så lade den flyde over i et minut. Efter de 60 sekunder bør spanden indeholde mindst 8 liter vand. Giver vandkoppen under de 8 liter i minuttet, vil det ofte resultere i at hesten drikker for lidt.

At hesten drikker for lidt vand, i forhold til dens behov, er en af de hyppigste årsager til nedsat præstationsevne og manglende energi.

Hestens behov for vand*:

*Der tages forbehold for store individuelle udsving. Vejledende behov er ved lufttemperaturer omkring 10 grader. I varmt vejr kan hestens væskebehov stige markant.

Du kan læse mere omkring hestens behov for vand i dette blogindlæg: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/hvor-meget-vand-drikker-en-hest

Tegn på dehydrering

Du kan på en let måde vurdere om din hest mangler væske, ved at lave en knibetest på dens hud. På hestens hals kan man knibe en hudflap ud, og holde den et par sekunder (man skal ikke nive hesten, men blot holde huden mellem to fingre), når man så slipper igen, skal huden falde på plads og blive glat langs musklerne igen. Står huden ud for længe af sig selv, er det tegn på at hesten mangler væske i kroppen.

Man kan også teste hestens kredsløb ved at presse en finger mod dens gummer. Når man flytter fingeren, er området hvidere der hvor fingeren pressede på, sammenlignet med det omkringliggende væv. Indenfor 2 sekunder bør den hvide farve igen være ændret til samme farve som resten af gummerne.

Tegn på dehydrering:

• Huden bliver mindre elastisk (knibetest)
• Blodomløbet sænkes (gummetest)
• Hesten er træt og har ingen energi
• Koliksymptomer
• Lavere udholdenhed
• Muskelkramper
• Dårlig restitutionsevne
• Manglende appetit
• Hurtig og overfladisk vejrtrækning i hvile
• Forhøjet puls i hvile
• Tør og hård afføring

Sveden køler hesten

Når hesten sveder, regulerer hesten sin kropstemperatur, så den ikke overopheder, særligt når den arbejder.

Når vejret er fugtigt, fungerer svedens afkølingsevne dårligere, end i tørt vejr. Dette skyldes at svedens fordampningsevne fra huden mindskes i fugtigt vejr – hvilket forsinker afkølingen. Sveden forbliver i stedet på huden, og kan dermed risikere at holde på varmen, så hestens risiko for overophedning øges.

Sveden indeholder vigtige elektrolytsalte, som hjælper hestens krop i mange af dens processer. Heriblandt hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen, fordøjelsen, nervesystemet, musklernes funktion og nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. Elektrolytterne styrer desuden hestens væskebalance, ved at flytte vand ind og ud af kroppens celler.

Fordelingen af elektrolytter er ikke den samme i hestens blod, sammenlignet med indholdet i hestens sved. Hestens sved indeholder nemlig en langt højere koncentration af elektrolytter, sammenlignet med hestens blod. Her er hesten meget anderledes end mennesker, da mennesker har en større andel af elektrolytter i blodet, sammenlignet med sved. Heste har derfor et langt højere behov for elektrolytter og salt, sammenlignet med mennesker.

Salt eller elektrolytter?

Salt

Alle heste har behov for salt. Ofte er der dog ikke tilsat tilstrækkeligt med salt i hestens fuldfoder, eller i vitamin/mineral blandinger. Dette er der flere årsager til. Den ene er at salt i store mængder kan forringe hestens lyst til at spise foderet. Højt saltindhold kan også forringe foderets holdbarhed, da salt kan tiltrække fugt til de øvrige råvarer. Typisk vil der dog være mere salt og elektrolytter generelt, tilført til produkter, som henvender sig til sportsheste. Det er dog også en fordel, at salt kan doseres mere individuelt til den enkelte hests behov. Behovet påvirkes især af træningsintensitet, grovfoderindtag og varmetemperaturer.

Hestens daglige behov for salt pr. 100 kg*:

*Der tages højde for individuelle udsving. I varmt vejr kan hestens saltbehov stige markant.

En almindelig saltsliksten vil sjældent dække hestens saltbehov. Heste er generelt ikke gode til selv at regulere deres indtag. Ingen regel er dog uden undtagelse. Vil du tjekke om din hest får nok salt fra sin sliksten, kan du udregne dens behov, ud fra ovenstående tabel.

Eksempel:

En 500 kg hest i let arbejde, har et saltbehov på (7*5) 35 g om dagen. Det vil sige at hestens sliksten bør mindskes i vægt med 35 g om dagen. Det kan man undersøge ved at kontrolveje slikstenen over nogle dage.

Dette eksempel gælder dog kun ved saltsten, som består af 100 % salt. Hvis der er flere ting tilsat slikstenen, som f.eks. smag, andre mineraler eller råvarer, skal disse med i regnestykket. Og slikstenen bør derfor falde mere i vægt, end hvis den bestod af rent salt.

Et studie helt tilbage fra 1996 har undersøgt, hvorvidt heste er i stand til selv at regulere deres indtag af salt via en saltsten. Her blev det påvist, at de fleste heste kun indtager omkring 55-70 % af deres behov til vedligehold, mens deres indtag derudover slet ikke steg, ved øget arbejdsintensitet. Derfor anbefales det at heste har adgang til en saltsten, men at deres indtag supplementeres via foderet.

I stedet for at se på salt og elektrolytter som et enten-/eller- valg, bør man faktisk benytte begge dele.

Salt som en del af den daglige basisfodring, og elektrolytter som et tilskud til hesten i arbejde, og ved øget behov (transport, stævne, manglende væskeindtag, fordøjelsesproblemer og ved nervøsitet).

Elektrolyttilskud, hvor saltene er bundet op på fibre og fedt, kan i nogle tilfælde være at foretrække frem for salt, også til hesten i vedligehold, hvis den har sart maveslimhinde, eller hvis den ikke kan lide smagen af salt i sit foder.

Du kan læse mere om hestens behov for salt i dette blogindlæg: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/alle-heste-har-behov-for-salt

Elektrolytter

De vigtigste elektrolytter som hesten mister gennem sved, er natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium.

Hesten mister i gennemsnit 10 g elektrolytter pr. liter sved. I normale vejrforhold (ikke ekstremt varmt eller koldt) vil en 500 kg hest svede ca. 5-7L (50-70 g elektrolytter) per times almindeligt arbejde. Denne mængde stiger i varmt vejr til 10-12L (100-120 g elektrolytter).

I sveden er sammensætningen af elektrolytterne således:

56 % klorid

27 % Natrium

15 % kalium

2 % calcium og magnesium

For præstationshesten vil dens restitution efter arbejde ofte tage mellem 12-24 timer, men denne periode vil blive drastisk forkortet ned til kun få timer, ved brug af elektrolytter.

Natrium finder vi sammen med klorid i almindeligt fodersalt, mens kalium tildeles i høje mængder via græs/grovfoder. Kroppens natrium indhold virker i samspil med klor og kalium. Natrium findes i kroppen hovedsageligt uden for cellerne, mens kalium findes inde i cellerne. Nyrerne sørger for at der hele tiden er en balance mellem kalium og natrium, som herved styrer hestens væskebalance, kroppens evne til at modtage nerveimpulser, optagelsen af næringsstoffer fra foder og udskillelsen af affaldsstoffer. Derudover styrer hestens elektrolytbalance dens tørst delvist, og tildeling af elektrolytter, i rette forhold, kan dermed stimulere hestens drikkelyst.

Elektrolytter er ikke kun til heste i arbejde

De fleste hesteejere er bekendt med at heste, som sveder under arbejde, bør suppleres med et elektrolyttilskud. Men der er andre situationer, hvor det også er en rigtigt god idé at supplere hesten.

Suppler hesten med elektrolytter ved:

• Ridning/træning
• Transport
• Varmt vejr
• Fordøjelsesproblemer
• Manglende væskeindtag

Hvornår gives elektrolytter

Når hesten først er dehydreret, er det for sent at sætte ind med elektrolytter.

Derfor er den gamle skrøne, om at hesten kun skal have elektrolytter efter arbejde når den har svedt, ikke meget værd.

Gives hesten elektrolytter eller blot salt, når den allerede er dehydreret, kan man gøre situationen meget værre end den allerede er. Derfor er det enormt vigtigt at være på forkant, med tildelingen af elektrolytter.

Studier har påvist, tiden før hesten bliver træt under arbejde, kan forlænges med 23%, hvis hesten forinden arbejde har fået tildelt elektrolytter.

Her anbefaler vi at man tildeler elektrolytter, meget gerne sammen med væske 1-4 timer inden arbejde/præstation. Det kunne være Nordic Hydro Pellets iblandet Nordic Beet Balance+.

Man skal dog ikke tildele hele hestens dagsration af salt og eller elektrolytter på ét måltid. Det er bedst at fordele det ud på alle hestens daglige måltider, så vidt det er muligt. Gives en stor andel af elektrolytter eller salt på én gang, vil saltkoncentrationen i blodet hurtigt stige kraftigt, og hestens nyrer vil straks begynde at udligne forholdet, ved at udskille elektrolytter igen. Altså vil for meget gå tabt, af det man ønsker at tildele hesten. Ved i stedet at tildele langsomt frigivede elektrolytter, som f.eks. Nordic Hydro Pellets eller Nordic Elektrolyt Sticks, vil hesten få større mulighed for at udnytte det tildelte, især hvis den daglige dosis samtidigt fordeles over dagens måltider.

Rene salte kan være hårde ved mavens slimhinde, og hvis rent salt i høj mængde kommer ned i mavesækken alene, kan det skabe ubehag for hesten. Hvis man derfor benytter Nordic Sea Salt, for at dække hestens daglige natriumbehov, kan det være en fordel at tildele det i et fiberrigt måltid, gerne sammen med fedtsyrer og væske. Det kan være opblødt Nordic Beet Balance+, Nordic Fiber Mash el.lign.

Hvis hesten først er kommet i kraftigt underskud af elektrolytter, kan det tage alt fra uger, til dage og ligefrem måneder at genoprette. Har hesten ikke nok elektrolytter i blodet at hente fra, så vil den begynde at hente dem fra knoglerne.

Du kan læse mere om brugen af elektrolytter i dette blogindlæg: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/elektrolytter-hvordan-hvornar-og-hvorfor

Opsummering

• Hesten bør altid have adgang til en smagfri sliksten, bestående af rent salt.
• Tildel elektrolytter 1-4 timer inden arbejde.
• Tildel hesten elektrolytter igen 1-1,5 time efter arbejde.
• Fordel hesten tilskud med salt og eller elektrolytter ud på alle døgnets måltider.
• Hesten skal ALTID have adgang til friskt, rent og tempereret drikkevand.
• Rengør jævnligt vandkop og drikkekar.
• Kontroller at vandkopper giver mindst 8 liter vand i minuttet.
• Der er større chance for at hesten mangler elektrolytter, fremfor at den får for mange.
• Når hesten skal i byen/transporteres, er det en fordel at medbringe vand hjemmefra.

Kontakt os gerne påinfo@nordichorse.dk, hvis du har spørgsmål omkring fodring af heste. Ved problematikker anbefaler vi altid gennemgang af hele hestens foderplan og evt. management. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerneen specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind iKlub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Kilder:

Waller, A.P., and M.I. Lindinger. 2022. Tracing acid-base variables in exercising horses: Effects of pre-loading oral electrolytes. Animals (Basel) 13(1):73.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9696292/

Briggs, K. (2014, November 3). Minerals 101. Retrieved November 2014, from TheHorse: http://www.thehorse.com/articles/34800/minerals-101?utm_source=Newsletter&utm_medium=nutrition&utm_campaign=11-03-2014

Briggs, K. (2014, November 2). The Importance of Minerals in Horses' Diets. Retrieved 2014 November, from TheHorse: http://www.thehorse.com/articles/34799/the-importance-of-minerals-in-horses-diets?utm_source=Newsletter&utm_medium=nutrition&utm_campaign=11-03-2014

Foran Equine Products. (n.d.). Electrolyte Loss, Heat Stress And Dehydration. Retrieved November 2014, from Foran Equine Products: http://foranequine.com/horse-care-advice/electrolyte-loss-heat-stress-and-dehydration/pdf

Larson, E. (2012, July 3). Electrolyte Use in Performance Horses. Retrieved November 2014, from TheHorse: http://www.thehorse.com/articles/29353/electrolyte-use-in-performance-horses

Pagan, J. (n.d.). Electrolytes Critical for Performance Horses. Retrieved November 2014, from Kentucky Equine Research: http://www.ker.com/library/proceedings/12/2012%20Conference%20Proceedings_1266.pdf

Parker, A. (n.d.). You Can Lead A Horse to Water, but You Can't Make Them Drink: Equine Electrolytes. Retrieved November 2014, from McCauley Bros., Inc: https://www.mccauleybros.com/media/documents/electrolytes.pdf

Sweating, dehydration and electrolyte supplementation: Challenges for the performance horse, Michael I. Lindinger: https://www.equine-congress.com/uploads/files/file/54/sweating-dehydration-and-electrolyte-supplementation-challenges-for-the-performance-horse.pdf

Waller, A.P. and Lindinger, M.I. Pre-loading large volume oral electrolytes: Tracing Fluid and ion fluxes in horses during rest, exercise, and recovery. Journal of Physiology July 2021; https://doi.org/10.1113/ JP281648

Voluntary salt (NaCl) intake in Standardbred horses, July 1996, Pferdeheilkunde Equine Medicine 12(4):443-445

https://ker.com/equinews/dehydration-happens-horses/?highlight=dehydration

https://ker.com/equinews/pass-the-salt-endurance-horses-and-electrolytes/?highlight=dehydration

https://ker.com/equinews/electrolytes-horses-just-basics/?highlight=dehydration